| |
MÅLSÆTNING

Vi forventer, at du har kendskab og lyst til at spille basket. Du skal være i rimelig fysisk form og være indstillet på at udvikle dig som individuel basketspiller samt som holdspiller.
Vores målsætning er at give dig et dybdegående kendskab til basketspillets facetter og lyst til at træne.
Vi har ambitioner om at spille med om at blive nummer et til Sjællandsmesterskaberne som vi selv afvikler på skolen og spille med om medalje pladserne ved DM for efterskoler. Vi spiller gennem hele skoleåret en række træningskampe mod tidligere årgange og klub fra Sjælland.
Vi lægger vægt på taktisk, teknisk, teoretisk og mental træning. Desuden arbejder vi med forståelse for de kollektive aspekter ved holdspil samt sund konkurrence- og klubånd.
INDHOLD
Der er basket træning i hallen 4 gange 1½ time ugentligt, samt 1½ times fysisk træning en gang om ugen i de almindelige skemauger.
Derudover afholdes der 2 træningslejre á 3 dage i løbet af året, hvor der trænes målrettet og intensivt.
Der arbejdes bl.a. med skudtræning, forsvars- og angrebstræning, fast breaks, systemtræning samt andre kamprelevante øvelser. Vi arbejder med skudstatistik, video-evaluering, og du vil løbende kunne evaluere dig selv og dine resultater.
Vi samarbejder med klubber i regionen (så vidt der er muligt), så du vil derfor have mulighed for at træne i klub 1-2 gange ugentligt ud over din efterskoletræning. Du kan naturligvis også fortsætte i din egen klub, hvis transporttiden er overskuelig.
Vi har et godt samarbejde med Team Fog Næstved som spiller med om topplaceringerne i Danmarks bedste liga. En af Team Fog’s professionelle spillere kommer og står for træningen på SØS en gang om ugen, udover det kommer en til to af spillerne og deltager ved træningslejrene. Vi følger Team Fog til deres hjemmekampe.
.jpg) |
|
FACILITETER

Vi har egen hal med internationale mål.
Vi har 3 øvebaner på tværs samt 1 kampbane med hæve-/sænke kurve.
Vi har et styrketræningsrum med bl.a. spinningcykler, stepmaskiner, vægttræningsmaskiner og håndvægte, som benyttes til fysisk grundtræning.
TURNERINGER
Vi deltager i de uofficielle Sjællandsmesterskaber for efterskoler med mulighed for kvalifikation til DM for efterskoler.
Vi spiller derudover træningskampe mod både efterskoler og klubhold.
|
|
TRÆNERE

Thomas Jul Andersen
ta@soes-idraet.dk

Kirsten Michelsen (Kisser)
km@soes-idraet.dk
Vi er to trænere, Thomas og Kisser, som varetager basketball-undervisningen på skolen.
Desuden vil to professionele spillere fra Team Fog deltage ved træningen en gang om ugen.

Jordan

Corin
|
|